Historie og baggrund

Specialklinikkens behandlingskonceptet blev grundlagt af Kiropraktor J. Erling Pedersen-Bach allerede i 1974, under: Kiropraktisk Klinik Brønderslev. Denne klinik voksede hurtigt og i 1978 åbnede JEPB en nybygget og moderne multiklinik, som blev den nok største kiropraktiske klinik i verden.

 

Klinikken var beliggende på Kornumgårdsvej,  på en 36000 m² stor grund og havde et bebygget areal på 2500 m². Den havde et overdækket indgangsparti der førte til et 270m² stort centralt placeret venteværelse som ledte ind til 12 behandlingsrum med patient omklædning og hvilerum, røntgenafdeling, laboratorium, og to foredragssale med køkken på 1. sal. I den vestvendte del af bygningen åbnedes den første kiropraktiske helse- og motionsafdeling med indendørs swimmingpool, sauna, restaurant og seks hotelværelser.

I klinikken blev der de følgende år inviteret til videreuddannelses kurser, og der blev desuden holdt mange foredrag om kiropraktikkens placering i det danske sundhedssystem, og foredrag for alle – generelt om sundhed og sygdom.

Klinikken blev solgt i 1984 og JEPB flyttede til udlandet. Efter 30 år med bolig og arbejde i flere lande, vendte JEPB tilbage til Danmark i 2015 og åbnede klinik i lokaler på Skørping Privathospital. Da dette kort efter blev solgt, flyttedes klinikken til den nuværende adresse i City Centret 27-29 i Støvring.

Vi samarbejder med andre klinikker i flere lande, og hensigten gennem sådanne affilierede klinikker, er at cementere en solid base for udviklingen af bedre og bedre behandlingsmuligheder. Det er målet at standardisere behandlingerne, i alle klinikkerne, alle behandlinger kan tilbydes som en ensartet service, uanset i hvilken klinik, eller land man måtte søge behandling hos.

Det er målet her i Skandinavien, at forhandle aftaler med forsikringsselskaber, så deres klienter kan få deres behandlinger dækket eller i det mindste for størstedelen, delvis dækket af forsikringerne. Vi har et omfattende dyrt sundhedsvæsen, som desværre ikke kan tilbyde, den behandling vi kan tilbyde, og når patienter tegner private sundhedsforsikringer, som dækker kiropraktisk behandling, så bør forsikringsselskaberne leve op til deres ansvar og betale for behandlingen – uden al den kamp, der ofte kommer ud af en erstatningssag. Vi samarbejder med advokat som kan give råd og vejledning for patienter, som måtte ønske det.