Nyheder

Tilladelse til at anvende DMX

Patienter i Danmark og resten af Europa kunne få deres nakkeskader undersøgt dynamisk med DMX hos Dynamic Radiology Group (DRG). Men SIS har uden rimelig grund trukket tilladelsen tilbage, hvilket stiller tusinder at patienter i et dilemma med at få en  diagnose af deres nakkeskader. Angiveligt skyldes det, at der er en verserende sag mellem Patientsikkerhedes styrelsen og kiropraktor Erling Pedersen-Bach. Denne sag er under behandling hos Sundhedsministeren, i sundhedsudvalget og hos Politiet på grund af falske anklager imod Erling Pedersen-Bach.

Af hensyn til fremtidens patienter, arbejder DRG på en ny løsning for at få sin tilladelse tilbage, og dermed at kunne intensivere DRG’s arbejde sammen med forskningspartnere i USA.  Desværre har vi måttet indstille vores kliniske forskningsarbejde af den dynamiske nakke set i lyset af de skader, der sker, når bilulykker og uheld rammer og bringer menneskets liv i fare. Det er en meget beklagelig og uventet udvikling, som er til stor skade for patienter, som i forvejen har det hårdt.

DRG og samarbejdspartnere ønsker at fortsætte sit arbejde for patienter med nakkeskader, og at omsætte al den viden, der kan findes, gennem avanceret forskning i nakkeskader, til gavn for samfundet. Det var vores håb at samle mange flere behandlere og videnskabsfolk, omkring denne store samfundsopgave.

Patienter, som ønsker at blive undersøgt for Whiplash og nakketraumer med dynamisk røntgenundersøgelse, bliver vi nødt til at henvise til DMX klinikken DMX-WORKS i Tampa, Florida, USA. Det er en stor ekstra bekostning for patienterne, og dette er meget beklageligt, og noget som myndighederne let vil kunne rette op på, ved at DRG får sin godkendelse tilbage.

DRG deler viden:

På grund af falske angivelser omkring Kiropraktor Erling Pedersen-Bachs arbejde, har alt arbejde med en kursusrække og workshops om undersøgelse, røntgenanalyse og behandling af Whiplash og andre nakkeskader, måttet henlægges. Autoriserede behandlere som læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og osteopater vil derfor ikke kunne bliver undervist i DMX og dermed kan de ikke hjælpe med at bære den nye viden fremad.

Samarbejde på tværs af faggrupper:

Når det igen er muligt, åbner Dynamic Radiology Group (DRG) muligheden for, at professionelle behandlere som er interesseret i at lære sig hvordan man diagnosticerer og bruger DMX som baggrund for specifik behandlingsteknik, vil kunne blive inviteret til at deltage i kurser og workshops. Det være sig læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og osteopater, som kunne have professionel fordel af, at tillære sig behandlingsteknikken og at forstå analysen, som er baggrund for, at kunne henvise berettigede patienter med Whiplash og andre nakketraumer til undersøgelse med DMX.

Så snart det igen er muligt, vil Dynamic Radiology Group (DRG) invitere offentligheden til at høre om DMX diagnose af Whiplash og andre nakketraumer gennem foredrag og kurser.