En ellers normal nakke vrides pludselig helt ud af sit leje – smerter og før ukendte symptomer hober sig op.
Ens liv bliver helt ukendeligt. Hvad gør man? Hvilke prøvelser skal man igennem? Er der håb? 

Næsten alle, der har oplevet en påkørsel, eller at være faldet hårdt og ukontrolleret hjemme på arbejdet eller under sport, kender til hvad der står i overskriften. De har fået et piskesmæld eller Whiplash. Det gør ondt i nakken næsten med det samme. Man prøver at ignorere symptomerne, for der er skader på bilen, der skal tages hånd om. Skyldspørgsmål? Forsikringer!! Hvad gør man?

OBS. Vigtigt fra advokaten efter uheld med nakkeskader:

Når man er ude for uheld og påkørsler, og har mulig forsikringssag, skal man sørge for at blive undersøgt og skader dokumenteret indenfor 72 timer efter ulykken/skaden.

Der kræves en sådan undersøgelse af autoriseret læge eller kiropraktor, som skal sørge for dokumentation af hvilke skader er er objektivt fundet i nakken. Der skal tages MRI, CT skanninger eller røntgen optagelser i bevægelse DMX, for at sikre, at der kan etableres en god dokumentation af tilfældet. En detaljeret fortolkning

Hvis ikke det sker, mener forsikringsselskaberne at kunne nægte dig, at sætte dine smerter og skader i forbindelse med uheldet, og misfortolker gerne din sag, så du bliver nægtet den erstatning og den kompensation til behandling, du har ret til. Din sag bliver svag, hvis ikke du sørger for dokumentation lige fra starten og gennem et evt. behandlingsforløb.

Er du kommet for sent med undersøgelser og dokumentation for skader, vil du skulle igennem et helvede med forsikringsselskaberne. Din kamp er oftest forgæves, for de gær alt, hvad de kan for at då dig diagnosticeret med “FUNKTIONEL LIDELSE” for så kan de slippe for at betaledin fortjente erstatning. De betaler ikke til en psykisk sygdom, og deres argument er, at du blev slået psykisk ude af kurs ved uheldet. Med andre ord mener de, at de fysisk – dynamiske skader, der opstod ved ulykken, ikke er relevante, men i stedet at den skadelidte er blevet mentalt forstyrret i ulykkesøjeblikket. Smerterne ses af disse behandlere som værende indbildte, de skal behandles med psykofarmaka, og man skal glemme den fysiske årsag til hele Whiplash syndromets opståen. Manglende målrettet behandling de seneste år, har åbnet for denne alternative forklaring på smerterne, og på alle de neurologiske og hjernemæssige konsekvenser af skaderne. En sådan forklaring, gør med god grund mange skaderamte ængstelige for deres fremtid. 

Ingen havde gennem hele affæren ville høre om dine smerter, og alle har vendt dig ryggen: For – kan det virkelig gøre så ondt, spørger “venner” og familie, for lægen mener ikke, du er fysisk skadet, så det er du nok ikke. Ja, lægen mener at du er psykisk belastet, så det er du jo nok? Dette til trods for, at du ikke har fået chancen for at blive korrekt undersøgt – korrekt i dynamisk forstand.

Kun på Specialklinikken Rebild kan du som privatperson blive kørt til DMX optagelse lige efter ulykken, ved at ringe til receptionen, og bede om en akuttid til DMX undersøgelse af nakken. DMX giver dig et klart billede af dine dynamiske skader i nakken, og vi kan efter fortolkning og rapport, henvise til juridisk hjælp, hvis det er ønsket.

Hvis man er kommet på skadestuen, får en let undersøgelse, og bliver sendt hjem med besked om, at tage den med ro i et par dage. Hvis det gør ondt i nakken, kan du kontakte egen læge, som kan udskrive noget smertestillende. Desværre kan der være mangler i papirerne og dokumentation kan derfor blive for svag. Du står svagt overfor forsikringerne, og det udnytter de helt sikkert, for at undgå at skulle betale hvad, der er fair og retfærdigt.

Ingen bekymrer sig om den dynamiske skade, der næsten helt sikkert, kan være sket under uheldet. Kun i sjældne tilfælde bliver der taget røntgenbilleder, eller en MRI scanning af ens nakke.

Nye smerter viser sig hen ad veje. Der kan være kommet strålesmerter i skuldre, arme og finger. Der kan være smerter i ryggen og i lænden. Et alt overskyggende problem er de svære hovedpiner, synsforstyrrelser, svimmelhed, kvalme, osv. Man finder hurtigt ud af at håndkøbsmedicin ikke kan holde alle disse symptomer borte. Hvad gør man så? Hvor går man hen for at få hjælp? 

Dagligdagen bliver svær, og det koster den skadelidte, ikke kun smerter, men også livskvalitet. Penge til behandlinger, sygefravær, kompensation og et massivt statsapparat, der forsøger at få de ramte tilbage på arbejde ad forskellige veje udhuler den ramtes liv. Med manglende evne til at arbejde, koster det skattebetalerne milliarder. Det politiske problem består i, at dette enorme bureaukrati, skal omfordele pengene indenfor statens budgetter til at betale regningerne. Men forståelsen af de enorme konsekvenser der følger af nakke- rygskadede patienter, er ikke rigtigt forstået af politikerne. De lægger sig op ad de sygdomme, som får den største opmærksomhed i pressen, for det giver dem stemmer.   

Der behøves en Folkebevægelse for Whiplash Traume Ofre, som kan tage fat i dette enorme problem. Patienterne skal beskyttes og ikke lide unødig overlast på grund af politik og forsikringspolicers spidsfindigheder.

Der arbejdes på forståelse af Whiplash mange steder i verden, og også i Danmark. På Aalborg Universitet under WEMA projektet. Læs mere på:  

https://www.slideshare.net/simonkoldjohansen/wema-projektet-en-generel-introduktion  

WEMA projektet

WEMA projektet sætter fokus på den skaderamte og dennes oplevelser som Whiplash patient, som bliver samlet i en viden base som skulle kunne hjælpe patienterne med at forstå de symptomer, de har og hvordan man lever med dem. Man fokuserer dog på at løsningen skal komme fra dem, som mærker smerterne på deres krop. De skadelidte må være med til at trække udviklingen i den rigtige retning – nemlig til at medgå i de bedste behandlingsløsninger. 

Som ryg/nakkespecialist, applauderer jeg alt positiv forskning i Whiplash. Min tilgang til emnet er dog fokuseret på at reducere følgevirkningerne af de dynamiske skader, så den skaderamte lidt efter lidt kan genvinde førligheden og blive fri for smerter, og derfor ikke skal ”lære” at leve med dem. Det kunne være interessant om dette aspekt var en del af WEMA projektet. 

Whiplash er dog ikke så bredt omtalt, som det burde være. Desværre har et vakuum i omtale, forståelse og manglende målrettet behandling de seneste år, åbnet for en alternativ forklaring på smerterne og på alle de neurologiske og hjernemæssige konsekvenser af skaderne. Desværre har den nye ”forklaring”, som skabt grobund hos læger, som kalder de fysiske og neurologiske skader af Whiplash for ”funktionelle lidelser”. Med andre ord mener de, at de fysisk – dynamiske skader, der opstod ved ulykken, ikke er relevante, men i stedet at den skadelidte er blevet mentalt forstyrret i ulykkesøjeblikket. Smerterne ses af disse behandlere som værende indbildte, de skal behandles med psykofarmaka, og man skal glemme den fysiske årsag til hele Whiplash syndromets opståen. Denne forklaring gør med god grund mange skaderamte ængstelige for deres fremtid.  

Som specialist i behandlingen af fysiske nakke/rygskader, kan denne forklaring ikke tages alvorligt. Jeg har introduceret en kendt undersøgelsesmetode i Danmark. Denne nye diagnostiske mulighed analyseres på fluoroskopiske DMX film, hvor både strukturmæssige og dynamiske skaders omfang kan ses klart og tydeligt.  

Phililps Veradius Unnity fluoroskopisk DMX-apparat som bruges på Specialklinikken

Det er reelt ikke så underligt, at kunne forstå dynamisk skabte skader, når man kan vise dynamikken på film. Det gør analysen mere logisk og behandlingen af hvirvelsøjlen mere præcis og målrettet til hvor skaderne findes.  

Tilbage til status quo for Whiplash patienter:  

Efter en ulykke kommer kun dem på skadestuer, som klager over nakkesmerter, hvorfor den tilkaldte ambulance transporterer den skadede på spineboard til skadestuen. Oftest observeres patienterne kun og sendes hjem med et lidt smertestillende i hånden, og instruks om at kontakte egen læge. hvis der er smerter. Det er ikke standard kutyme at foretage en røntgenundersøgelse af nakkehvirvelsøjlen selvom den skadelidte klager over ondt i den. Hvis offeret ikke bløder, ”er der nok ikke noget galt” kan være holdningen. At sende patienten til dynamisk røntgenundersøgelse er slet ikke gjort i Danmark.  

Patienters smerter tiltager og man besøger sin huslæge. Lægen har ikke udstyret til at undersøge en nakkes strukturer, så det ender i reglen med at de bliver henvist til fysioterapi. Dertil for patienten sikkert udskrevet den gængse smertemedicin, mens de er på vej videre i systemet.  

Desværre er fysioterapeuten heller ikke udstyret med det nødvendige udstyr til at kunne analysere, diagnosticere funktionsforstyrrelser i ryg og nakke, og dermed kan de kun gætte på hvad der mon kunne foregå i rygsøjlen som ligger godt gemt indenfor muskellaget. Da lægen ikke kan foreskrive eller dirigere fysioterapeutens arbejde, er henvisningen begrænset til ”Fys”. Så må fysioterapeuten selv finde på et eller andet, stadig uden fysisk viden om ryghvirvlernes tilstand. Således kan de ikke forstå den sande natur af det nakketraume, der er henvist til dem af lægen til en udefineret og uspecifik behandling. Terapeuten forsøger sig i god tro med øvelser og optræningsprogrammer, uden at vide om de er i gang med at øve skadede hvirvler og led. De fortjener bedre, for de kan ikke udføre et ansvarsfuldt arbejde uden specifik viden om skaderne, de er blevet sat til at behandle. Når en rygsøjle rammes af de enorme kræfter, der kommer i spil under en Whiplash ulykke, ”sparkes” enkelte hvirvler ud af deres normale funktionsområde, og de sætter sig fast.  

Bevægelige hvirvler kan musklerne påvirke til at udføre den bevægelse, de er sat til ad naturens vej at skulle kunne. Alle hvirvler bevæger sig i helt fastlagte mønstre, under normalbevægelse. Fastlåste, ubevægelige led i rygsøjlen kan musklerne i sagens natur ikke bevæge. Derfor kan en skadet hvirvelsøjle i sagens natur ikke bevæge sig normalt, før fastlåste hvirvler er frigjorte. Ergo kan optræning af hvirvelsøjlen ikke udføres før denne frilægning er foretaget. Det vil være spild af tid og ressourcer at prøve. Tilmed kan man forværre patientens tilstand. Fastlåste hvirvler kaldes fikserede eller subluxerede, som altid skal frigøres, før man kan forvente at kunne bevæge strukturerne igen. 

Alt dette til trods, er det blevet almindeligt at man går i gang med ”genoptræning” uden videre tanke. Hvis det skulle vise sig, at øvelsesprogrammerne ikke kom til at virke, og patienten stadig har ondt eller mere ondt, går vejen gerne tilbage til lægen. Hvis patienten er overbevisende nok, kan lægen nu vælge at henvise til MRI scanning. Disse skannere har meget travlt, for der er i reglen lang ventetid, hvis ikke man er heldig.   

Ventetiden indtil man bliver MR skannet, kan være en prøvelse for patienten hvis smerter nok på dette tidspunkt er blevet værre og andre symptomer er begyndt at vise sig. De fleste vender den igen med egen læge, og får nye piller til at prøve sig frem med. Hvis en type ikke virkede, ville en anden måske, og således kører forsøgene videre. 

I ventetiden og i desperation logger patienten måske ind på grupper af ligestillede på Facebook og kommer derigennem i kontakt med mange forskellige mennesker, som alle har en mening om netop dit tilfælde. De giver råd og vejledning i alle retninger som ender med at man prøver nogle af de forskelligartede behandlingsformer, som ”Facebook eksperterne” har anbefalet.  

Som tiden går, og det viser sig at de medicinske forsøg ikke har virket, og lægerne ikke kunne se noget på de statiske radiologiske optagelser, der var investeret i at få taget, konsulterer mange igen ”Facebook eksperterne”. Her kan de finde nye og uprøvede veje, alt imens nakkens fastlåste hvirvler ikke er blevet bevægeliggjorte, og ligeledes er symptomerne ikke blevet bedre, men snarere forværret. 

Den skaderamte bliver mere desperat, og søgningen på internettet intensiveres. Hvad som helst skal nu prøves. Man rejser nu rundt til mange forskellige, velmenende behandlere, som instituerer de utroligste behandlinger fra Buddhistiske klokketoner over masser af genoptræningsprogrammer til kostbare rejser til udlandet for at konsultere forskellige eksperter og for indgå i behandling af forskellig art der. Herunder nakke-operationer, som måske ville virke, eller måske ikke. Men inden dette indgreb blev foretaget, har man måske igen konsulteret sin læge og dennes professionelle kolleger.  

Lægen frustreres også over at patienten ikke bliver bedre, men kun værre. Så lægen må ændre strategi, og her er det måske, at man bliver konfronteret med den nævnte nye medicinske vinkel. Det skyldes måske at lægen måske tvivler på, at patienten kan være så syg, som vedkommende giver udtryk for. Derfor bliver det nærliggende, at lægen viser vej ind i den ”kasse”, hvor det offentlige behandlersystem ”deponerer” dem, man ikke kan finde valide behandlingsløsninger for. På den kasse står der: ”Funktionelle Lidelser”. Tro ikke at det betyder lidelser i nakkes hvirvelbevægelsesfunktion. Det betyder lidelser inde i hovedet. Som nævnt før, mener man helt seriøst, at patienten på ulykkestidspunktet er slået ud af normal mentalfunktion, og grundlæggende er blevet ”skør i hovedet”.  

Nogle bliver bange for at få dette på sit CV, så inden de accepterer at gå videre i den retning, og hvis de i øvrigt ikke er helt udkørte på dette tidspunkt, løb de måske videre i søgning af andre muligheder, som relaterede sig til den dynamiske skade man vidste, at man fik ved ulykken. Hvis ikke energien slår til, begynder man måske at tvivle på sig selv, og at tro på, at der måske alligevel er noget galt i hovedet og ikke i nakken, selvom den faktisk gjorde forfærdelig ondt. Mange gav op, og sank hen i mismod.  

Da skatteborgerne nu må træde til, og bliver nødt til at betale for alle disse nødstedte menneskers fortsatte eksistens, sætter jobcentrene nu i fuld gang, hvis de ikke allerede var igang. De syge Whiplash ofre skal nu igennem en standard jobudredning, for man har sikkert mistet sit job. Man bliver sendt rundt til forskellige tiltag og virksomheder, som skal prøve at hjælpe med til at finde et nyt arbejde og et nyt liv til den skaderamte, hvis familie måske heller ikke kan acceptere hele denne nedtur, og måske ikke længere bakker op om staklen. Al den tvivl og modstand hjælper ikke ligefrem, og mange familier går i opløsning af den årsag.  

Der kan være gået år, mens hele denne proces er kørt. Desværre er det oftest på dette sene tidspunkt, at patienterne kommer til Specialklinikken, for at ”prøve” hvad vi kan, som et sidste forsøg. Mange ønsker blot som et første skridt, at få undersøgt nakken for de traumer, de inderst inde ved, må være der. Skulle vi finde årsagssammenhæng, vil de fleste også behandles, hvis vi kan tilbyde et behandlingsforløb.  

For os på klinikken at se patienten og deres pårørende græde, når de ved selvsyn SER hvordan deres nakker er skadede og hvordan bevægefunktionen af hvirvler så tydeligt er ude af lave, er altid utroligt rørende. Tårerne bliver ofte vendt til vrede over at være blevet ført bag lyset så længe, og over at have mistet job, familie og selvværd, for ikke at tale om at være på randen af økonomisk ruin, efter at have brugt deres formue, på alle de nyttesløse behandlinger. Nyttesløse – fordi ellers ville de ikke være kommet til Specialklinikken.  

Når analysen og diagnosen er lavet, tilbagestår et kæmpe arbejde med at bringe orden tilbage i hvirvelsøjlen, at få funktionen tilbage til så normal en tilstand som muligt, og begynde den hårde vej tilbage til livet. Vi tilstræber altid at lave realistiske behandlingsoplæg for vore patienter, inden vi påtager os opgaven. Vi ønsker, at patienterne får det bedst mulige forhold til og forståelse af deres egen tilstand, så vi sammen kan arbejde på, at få dem bedre. At forstå sin egen tilstand, og at se, hvad der er galt funktionsmæssigt, og hvordan vi skridt for skridt arbejder med at genskabe bevægeligheden i hvirvelsøjlen, er et stort og nødvendigt skridt i processen. Alle har naturligvis travlt med at blive raske, når de føler, at de er kommet til et sted, hvor der er en logisk og pragmatisk tilgang til deres tilstand, og de forstår at når vi tager en opgave op, er der i det mindste håb.  

Intet i naturen går i lyntempo, og vi ved, at det er nødvendigt med tålmodighed. Det kan sagtens gå op og ned indtil tilstanden stabiliseres. Ved hver eneste konsultation ses på DMX optagelserne som guide for den kiropraktiske behandling, ligesom vores affilierede fysioterapeuts fokusbehandling, er baseret på hvad, vi ser, på DMX filmene vedrørende bevægeligheden af ryggens enkelte hvirvler, så hun kan tilbyde den mest fornuftig og effektive genoptræning, af de nu bevægelige strukturer.  

Virker vores behandling så altid, og kan vi hjælpe alle som søger vores hjælp? Desværre der er altid forhindringer af forskellig art som gør, at vi ikke kan nå i mål til fulde, og må skuffe nogle med at sige nej. Det kan skyldes hvor længe en struktur har været ”ude af drift” – altså ødelagt, hvor kraftig en ødelæggelse er, patientens generelle sundhedstilstand, tålmodighed, samarbejde og realistisk forståelse af deres tilstand samt deres strukturs modtagelighed for bedring. Nogle patienter er desværre udenfor vores rækkevidde, og derfor kan vi ikke altid tilbyde et behandlingstilbud til visse tilfælde. Dog kan vi vælge at henvise til en DMX eller anden udredning, som måske kunne være hvad, der er behov for.  

Upright MRI

Hvis vi finder, at vores muligheder for undersøgelse og behandling ikke ville kunne tilgodese patients ønsker, og der skal andet til, kan vi henvise til andre undersøgelser og behandlinger, alt efter hvad, den enkelte patient måtte behøve. Det kunne være til Upright MRI skanning (lige nu i London), som vist på billedet  – hvilket vi håber engang vil blive muligt at få lavet i Danmark. 

Af J. Erling Pedersen-Bach
Kiropraktor og chokbølgespecialist
Specialklinikken i Støvring